Hjem er der, hvor hjertet er. 13 år i Schweiz har givet mange spændende oplevelser for livet

(Skrevet af Gitte Kjær Simonsen)

At flytte til udlandet og starte på en frisk i et nyt land, er en kæmpe stor mundfuld. Det jo ikke bare lige…men HJEM er der, hvor HJERTET er. Jeg gjorde det bare, og sammen med min mand, kastede vi os ud i nye udfordringer. Hev teltpælene op, startede bilen på en skøn solskinsdag i maj 2005, og kørte 1.300 km mod syd til vores nye hjem i Schweiz.Såfremt vi ikke kunne falde til i de nye omgivelser, så var det ikke værre end at flyttebilen måtte køre retur.

Der er nu gået 13 år. Vores hjem er fortsat i Schweiz, og vi har ikke fortrudt et sekund. Vores drøm er i den grad blevet til virkelighed.
Vi har rygsækken fyldt med spændende oplevelser for livet, og der er stadig plads til nye eventyrer.


Greb chancen og tog udfordringen op sammen med min mand

Hvorfor, hvordan, hvornår blev beslutningen truffet om at flytte til udlandet

Første gang jeg hørte om det at flytte til udlandet og til Schweiz var tilbage i 2004. Flemming arbejdede hos Ferring i Ørestaden/København, hvor de havde hovedsædet den gang. Vi boede i eget hus i Vridsløselille landsby, ca. 20 km fra København. Den endelig afgørelse blev taget i oktober 2004, hvor Flemming underskrev kontrakten om at arbejde hos Ferring i St-Prex i Schweiz.

Samme sommer havde vi og andre været på en lang weekendtur til Schweiz, arrangeret af Ferring, så vi kunne snuse lidt til alpelandet, vi stort set intet vidste om. Kun at det var et dyrt land at bo i, og så var de kendt for deres utallige brands af ure, banker, chokolade og sikkert meget andet, vi ikke lige kendte til den gang.

 

Sagde farvel til fantastiske kollegaer, nære venner, familien og huset

Efteråret blev til vinter, og vi fik sat vores hus til salg. Nyheden om vores store beslutning blev fortalt til familien, vennerne og min arbejdsplads. Jeg arbejdede hos Teknologisk Institut i Taastrup og havde et rigtig godt job som sekretær. Den dag i maj 2005 var både en glædens dag, men samtidig også vemodigt, at jeg efter 12,5 år skulle sige farvel til alle mine fantastiske kollegaer. Nu var det en realitet, og der var ingen vej tilbage. Teltpælene blev hevet op og i slutningen af maj 2005 kom dagen, hvor vi skulle overdragen nøglen til de nye ejere af vores hus.

Vi var så klar og kunne nu kun se fremad og kørte ca. 1.300 km i egen bil mod syd til Europas smørhul, til vores nye land og ukendte by St-Prex omkranset af Alperne. På den måde fik vi sjælen helt med, i stedet for bare at flyve til Genève, en tur på lidt over 2 timer.

De første par dage havde vi kun de ting, der kunne være i vores bil. Jeg husker stadig den dag, hvor flyttebilen kom kørende ude på vejen med teksten ”DANMARK” på førerhuset, der fældede jeg en lille tåre, og tænkte – Yes, nu kommer alle vores ting.

Det er tryghed i et fremme land, når man er omgivet af ens ting.

 

Hvordan er det gået?

Det er gået rigtig godt, ja, jeg vil tillade mig at sige fantastisk. Selvfølgelig har der været mange bump på vejen, især det første år, hvor alt jeg rørte ved var anderledes, ingenting sad på rygraden. Nyt sprog, ny kultur, nye omgivelser, nye relationer, indkøbsmuligheder, valg af tandlæge og læge, forsikringer osv. osv. osv.  Det er som at starte helt forfra…. helt fra bunden.

 

Man behøver ikke være rig for at flytte til Schweiz,

for man får et rigt liv af at bo i Schweiz

 

Vi var meget spændte på, hvordan det ville hænge sammen økonomisk med kun en indtægt. Vi ville i hvert fald ikke sætte penge til. Vi ville også gerne kunne spare lidt op, rejse og nyde livet. Det var store krav, vi stillede os selv i 2005. Her 12,5 år efter er regnestykket for længst gået op. Selv med en dyr husleje, to dyre sygesikringer, acceptable fødevarepriser, så er det godt at skatteprocenten kun er på ca. 25%. Momsen er på 8%, så fx elektronik og andre ting er altid billigere her ift. Danmark. Bilerne er halvpris af danske priser, og så er den schweiziske vin bare kanon, den fås næsten ikke bedre. Jeg/vi har ikke fortrudt en eneste gang. Vi rejser, nyder livet og sparer op. Det var stort den gang, og heldigvis en god beslutning.

 

Vi har ikke fortrudt en eneste gang

 

Savnes livet i Danmark?

Selvfølgelig savnes livet i Danmark. Især de første par år, hvor alt skulle bundfælle sig. Men her så mange år efter, er det at savne ikke mere en ting, jeg/vi tænker ret meget over. En gang imellem kunne det dog være rart at være impulsiv – ringe til de rigtige gode venner, tage en flaske vin under armen og spise lidt god mad. Det gør vi så, når vi ses i Danmark eller her hos os. Min mand og jeg er heldigvis rigtig gode til bare at være os to, hygge i hinandens selskab, gå til koncerter, deltage i løb, spise på en god restaurant, tage på en lang weekendtur eller blot ”kede os sammen.

Min mand og jeg er heldigvis rigtig gode til bare at være os to, hygge i hinandens selskab ”kede os sammen

Når vi er i Danmark, er der næsten altid fuldt program med intense besøg her og der. Indimellem holder vi en ”friaften”. Her er en kærkommen lejlighed – til at få ladet batterierne op – at smutte i biffen. Det skal der også være plads til.

 

Hvor tit har I kontakt med familien i DK?

Qua min mands firma, der stadig har kontor i Ørestaden/København, er jeg ofte med i Danmark. Det bliver i gennemsnit til 4-6 gange pr. år. Derudover deltager vi også i arrangementer (runde fødselsdage m.m.) så vidt det er muligt. Vi prøver også at holde lidt ferie i Danmark – en uge eller to hvert år. De fleste af vores venner og nære familie bor på Sjælland, men da jeg nu er fra Aalborg skal relationerne på denne egn jo også plejes.

 

Da vennernes børn var yngre, blev de sendt på feriekoloni her et par dage

Hver sommer har vi besøg af venner og familie. Det hænder da også, at vi fejrer jul og nytår sammen. Det kan både være her i St-Prex eller i Danmark. Da vennernes børn var yngre, blev de sendt på feriekoloni her et par dage. Hos fx SAS kan man betale sig fra, at børn bliver ledsaget på turen både ud og hjem igen. Vi nød det, børnene elskede det, de fik jo 200% opmærksomhed af os begge, og vennerne vidste at deres allerkæreste var vi rigtig gode hænder.

Udover at sniksnakke i telefonen, holder vi også kontakten ved lige via de sociale medier (Facebook, Instagram etc. ) og tasterne er ret tit rødglødende, når vi sender SMS eller mail til hinanden. Så vi kan nemt følge med i, hvad der sker i Danmark, trods afstanden.

 

Hvad har været de største udfordringer i forhold til integration i udlandet?

Den største udfordring har været sproget og selvfølgelig også kulturen. Schweiz grænser op til mange lande (Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig). Vi bor i den fransktalende del, så selvom fransk er hovedsproget her, tales der også lidt engelsk og tysk, så mit engelske er også blevet meget bedre.

 

Men det hele har ikke kun været forhindringer. Vi fik hurtigt styr på plien/takt og tone her i vores nærområde. Selv om vi ikke kender personen, så hilser vi høfligt, når vi går forbi hinanden på gaden, langs med søen eller på en løbetur, og det være sig både gamle, som unge og børn, der er på vej hjem fra skolen. De får det ind med modermælken, kan man vist godt sige.

 

Vi fik hurtigt styr på takt og tone

Er jeg ude at handle og skal ind i en elevator, ned med de rullende trapper eller lign. så er det damerne først. Man tiltales ofte med ordet Madame og en udstrakt hånd, der viser at man bare kan gå først. Jeg følte mig lidt gammel tilbage i 2005 … det at blive tiltalt på den fine, franske maner ”Madame”.  I Danmark er ”Madam” jo nærmest udtryk for en vaskekone eller en sur gammel kælling, ja undskyld min tone. Men nu er jeg vant til det, og kan godt lide at der er andre, der har lidt situationsfornemmelse.

 

Så som tiden er gået føler vi os hjemme her. Vi kender lokalområdet rigtig godt, og også store dele af Schweiz, som vi holder utroligt meget af at udforske. Der er kønt uanset i hvilken retning, du kører hen.

 

Lidt om mig selv og vores liv her i Schweiz

Jeg er 55 år og er født og opvokset i Aalborg. Mødte min mand i 1989, og i 2015 kunne vi fejre vores sølvbryllup. Vi har ingen børn sammen.

Vi bor i en lille by, der hedder St-Prex med ca. 5.000 indbyggere. En lille by mellem Lausanne og Genève, ude på landet og godt og vel 400 m ned til Genève søen. En pragtfuld, idyllisk by med både tog, busser og sågar en hjuldamper der ligger til, dog kun i sommermånederne. Flemming har ca. 2 km på arbejde, hvilket vi begge er godt tilfredse med, så spildes tiden ikke på transport.

 

Ja, hvad laver jeg egentlig? Det er svært at sætte ord på

Jeg nyder i den grad mit job som hjemmegående. Mange i Danmark troede jeg ville komme til at kede mig. Jeg havde et godt job som sekretær, en sand blæksprutte. Men det viste sig heldigvis ikke at holde stik. De fleste dage går al for hurtige. Er ofte blevet spurgt, hvad får du tiden til at gå med og hvad laver du egentlig. Ja, hvad laver jeg egentlig? Det er svært at sætte ord på. Nogle dage går med vask, rengøring og madlavning. Stakken af strygetøj er der altid, og det glider endnu nemmere, når iPaden er tændt og jeg ser en udsendelse, som jeg følger med i via DR APPEN.

 

Guleroden ved at jeg ordner de ting, er, at så kan vi holde fri sammen, når det er weekend. Nogle dage laver jeg ingenting, der skal være plads til at læse en god bog, lytte til god musik, trække vejret i bund og nyde nuet, lave fransk, gå en lang tur, tage på en tur med mig selv, hvilket jeg ofte gør, når Flemming er ude at rejse. Så at få tiden til at gå, er i hvert fald den mindste udfordring.

 

Udenfor hjemmet skal der shoppes, så skal bilen på værksted, købe vin hos vinbonden, en rundtur i Ikea eller på opdagelse i et byggemarked, hvor jeg kender hver en række/reol, for det hænder da af og til, at vi skal bruge en skrue, en bøtte maling, værktøj osv. osv. Det hygger jeg mig gevaldigt meget med. Der går sport i at finde en dimsedut, et krydderi eller en bestemt ting til hjemmet etc. Med andre ord kan jeg nemt bruge mange timer på helt små ting eller lave planer.

 

Det at gå hjemme er et stort privilegium. At jeg ikke har dårlig samvittighed over ikke at komme med en pose penge, det gør det lidt sjovere. Så længe det kan lade sig gøre, vil jeg ikke bytte med nogen. Det jeg laver giver god mening, og det helt rigtige valg for mig og for os. Vi har bare oceaner af tid sammen og ikke mindst mentalt, når der er handlet, gjort rent og bagt. Vi udlever vores drøm. Vi er tit helt nede i gear og nyder at lade de glade batterier op sammen ude i naturen eller bare hjemme.

 

Vi udlever vores drøm. Vi er tit helt nede i gear og nyder at lade de glade batterier op sammen ude i naturen

 

Jeg/vi har brugt meget tid og bruger stadigvæk tid på at lære fransk. Fransk er ikke lige min spidskompetence. Det er ikke nemt, når man er oppe i årene. Jeg havde tysk og engelsk i skolen. Fransk var et sprog, hvor jeg kun kendte det lille ”frække” ord – Je t’aime og noget af sætningen ”Voulez vous coucher avec moi ce soir” fra sangen med Labelle fra 1975. Den gang viste jeg knap nok betydningen af sætningen. Jeg bliver vist evighedsstudent, men pyt det gør ikke noget. Synes det er skægt og godt at blive holdt i gang, og dermed sætte mig ind i den schweiziske kultur m.m. samt udvikle mig selv.

 

Min tid går også med at lave god mad med gode råvarer og mange ting helt fra bunden af. Der er faktisk mange ting, som ikke er muligt at købe i Schweiz. For blot at nævne et par ting; remoulade, risengryn, pasteuriserede æg, pålægschokolade, saucekulør, rigtig god saltlakrids, makrel på dåse, flæskesvær, en god skæreost og ikke mindst rugbrødet. Så når vi er Danmark skal der shoppes stort ind, så vi kan fylde depoterne op. PS, ristet løg kan godt købes her.

 

 

Jeg holder virkelig meget af at være min egen chef

Jeg løber hver anden dag, og de dage jeg ikke løber, får jeg gået mindst 10.000 skridt svarende til ca. 8 km. I weekenderne tager vi ofte ud på lang vandretur enten i nærområdet eller i bjergene. Om vinteren tager vi gerne sneskoene på, og nyder stilheden og den knitrende, friske sne.

Jeg holder virkelig meget af at være min egen chef. Jeg elsker at rejse rundt i verden sammen med Flemming, enten på ferie eller hvis jeg kan se mit snit til at rejse med Flemming på en firmatur, så gør jeg det meget gerne.

Så sum og summarum, så er jeg rigtig god til at sætte mig selv i gang. Mere tid kan af og til være et ønske, især når jeg får sat mig foran computeren, så flyver tiden bare. Jeg holder meget af at være knivskarp på tasterne, oplære mig selv i de nyeste teknologier. Det at skrive blindskrift ligger stadig i fingrene, når jeg enten skriver breve, færdiggør en dagbog fra en rejse, får styr på billederne eller blot læser nyheder, researcher osv.

Hertil sidst og meget kort, så har jeg skiftet huset ud i Danmark med en lækker lejlighed i Schweiz. Det flade Danmark er skiftet ud med de fantastiske bjerge. Min cykel er erstattet med adskillig løbe- og vandresko og sidst, men ikke mindst, så har jeg skiftet kontorstolen ud med femme au foyer/hjemmegående. Hvad mere kan jeg forlange, sætte tiden i stå, for den løber godt nok stærkt.

Som Nik og Jay synger i deres fantastiske sang Novembervej: ”For altid, åbenbart, der vil Danmark bo i mig”. Jeg er mega stolt af at være dansker. Jeg er super lykkelig, og trives i den grad udenfor Danmarks grænser sammen med min kære mand.

 

Mange herlige hilsner fra en lykkelig, hjemmegående husmor

“Når rejsen ender, starter minderne”

Kærlig hilsen

Gitte Kjær Simonsen

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *